JULEHJÆLP

Der er familier der ikke har råd til at holde jul...

 

 

Vi husker sikkert alle forventningens glæde når juledagene startede. Mon nissen kommer forbi med noget til sokken, hvilken figur har chokoladen i kalenderen i dag og hvad har de andre i klassen fået af deres nisse. Når sidste låge i julekalenderen blev åbnet og chokoladestykket var lidt større end de andre dage, så vidste vi at dette var dagen.

 

Måske skulle man afsted til andre i familien og måske skulle familien samles hos jer. Allerede tidligt på dagen spredte duften sig af dejlig mad, julemusikken klingede ud af højttalerne og rundt om i huset var der gemt julegaver, som kun ventede på at blive åbnet. Forventningens glæde var stor....

 

MEN sådan er det ikke for alle....

Der sidder familier rundt omkring – også i Danmark som ikke har råd til hverken julestemning, gaver til børnene, juletræ og pynt eller blot julemad. Børn som sidder stille i skolen og ikke siger noget, når de andre børn fortæller om om deres nissegaver, ønskelister og hvor fint der er pyntet hjemme. For hjemme hos dem er der intet – og stemningen er sort, for det piner mor eller far at de ikke kan give deres børn en jul som alle andre.

 

JCI, Svendborg ville hjælpe disse trængte børnefamilier, som har en svær tid i julen.

I samarbejde med SuperBest, Ørbækvej i Svendborg startede et indsamlingsprojekt til fordel for Oplevelsesklubben, Svendborg fra Red Barnet og Familieafdelingen, Svendborg Kommune.

 

Fra den 25. november til den 18. december havde man mulighed for at give et bidrag i form af mad eller penge til de forældre, som ikke havde råd til at holde jul. Man hjalp de trængte familier ved enten at donere penge i raslebøsser ved kasserne eller købe en ekstra julevare (alt fra kartofler, ris, and osv osv), når der blev handlet i SuperBest, Ørbækvej i Svendborg. Alt gik ubeskåret til de trænge børnefamilier.

 

Varen (Juleposen) blev udlevereret en søndag i december og der var mange smil og tårer. En fantastisk dag, som vi ser tilbage på med glæde... Dejligt at kunne glæde andre.

 

Derudover udloddede vi en bil med fuld tank, som en børnefamilie kunne låne i 5 dage og køre rundt i.

OG de heldige blev:

 

FAMILIEN JOHANSEN

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

AFMELDING

til næste afdelingsmøde

 

Er du forhindret i at møde til næste afdelingsmøde, skal du huske at

melde fra senest den sidste mandag

inden mødet kl. 12.00

WEBDESIGN: TEGNESTUEN1.DK